da
de

Mere tid med familien

Siden 2006 har Andreas kørt containere mellem Bremerhaven, Hamburg og Danmark for THM Kolding A/S. Det er et job, han er glad for. Men der er én fordel, der overskygger alle andre, når Andreas taler om sit nuværende job:

”På mine tidligere arbejdspladser havde jeg lange ture til Sydeuropa, og jeg havde sjældent mulighed for at holde weekend sammen med min kone og søn. Nu har jeg stort set haft fri hver weekend, fordi containerkørsel primært foregår i hverdagene. Den fleksibilitet er rar,” siger han.

En anden ting, som Andreas sætter stor pris på ved THM Kolding A/S, er den personlige kontakt, der er mellem chaufførerne og hovedkontoret. Sådan var det ikke på hans tidligere arbejdsplads.

”Vi snakker fornuftigt med hinanden – også hvis der sker fejl. Hos THM Kolding lytter de til, hvorfor fejlen skete. Der er en accept af, at alle kan lave fejl, ” siger han.